søndag den 8. maj 2016

Tulipaner i mange farver.

Allerførst tillykke til alle mødre, bonus-, pap-, og alle dem med de moderlige følelser.
Min lille familie huskede at påskønne mig, med lige det jeg ønskede mig allermest, mere om det senere i denne blog, for nu ville nogen nok tænke, hvad skal hun da med den ting?
I stedet vil jeg vise jer et magisk sted vi var i dag! Aldrig har jeg set så mange tulipaner, en hel mark og der var mange mødre, fædre og børn at kigge.
 
 
Det var mildest talt et imponerende syn. Her kan I se hvordan det så ud, da Kirsten besøgte marken den 23.4. Da var tulipanerne ikke sprunget helt ud endnu.
 
 
Her i den anden retning af marken. Hvis nogen ønsker synet af marken, så kappes tulipanerne af efter pinse. Marken kan ses på Folevej, mellem Gram og Fole. Postnummeret er 6510 Gram.
 
.
 
Endnu et billede på tværs af marken. Løgene kan købes i efteråret, hvor Damgård Tulipaner holder åbent hus d. 1. weekend i oktober, der kan man købe løgene.
 
 
Jeg ved ikke hvad det er pigen rækker ud efter ved damen, men syntes bare at dette billede i den grad beskriver det er mors dag... Det skal tilføjes at mine børn faktisk også var med og kigge.. Hvad gør man ikke for sin mor til mors dag :-) (bonden passede køer)
 
 
 
Tulipan mix i rød/hvide farver, kom an næste landskamp :-)
I ønskes alle en god uge. 
 

12 kommentarer:

  1. Også tillykke til dig, tænk at du fik dine børn med hen og se de fine tulipanmarker, ja det er et flot syn. Tak fordi du delte vitaminerne.
    Mojn :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Lisbeth. Det var også en fantastisk oplevelse at se alle de tulipaner, masser af blomstervitaminer :-) Mojn

      Slet
  2. Svar
    1. Kære Henrik. Det kan varmt anbefales, når du/I er på disse kanter :-) Kærligst Merete

      Slet
  3. Svar
    1. Kære Anette. Du har i den grad ret. Mon du kan forstille dig hvordan det vil være at skulle købe løg i efteråret... Jeg tror det bliver meget svært at begrænse sig... Kærligst Merete

      Slet
  4. Hej Merete.Forrygende syn........det kan man da kun blive glad i låget af.
    Godaften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette. Tusinde tak, det var et fantastisk syn, som gav masser af blomstervitaminer. Jeg har stadig en buket næsten sorte tulipaner stående i køkkenet, de er så smukke :-) Kærligst Merete

      Slet
  5. Hvor er det flot og helt ubegribeligt! Man burde jo tage sig en pinsetur til Gram og Fole - tror godt, jeg kunne lokke ungerne med (løfter om is eller noget...)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Frede. Afsted med jer til Gram og Fole. Der er faktisk også meget at se på Gram slot... Havemesse er d. 20/21.5 også på Gram slot. Jeg tror det bliver velbesøgt, og der er masser at se på! Kærligst Merete

      Slet
  6. ja Kære Merete det er et imponerende syn med alle de tulipaner og man kan kun blive så glad af at se dem. Så utrolige mange flotte farver.
    Godt du kom derud.
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kirsten. Det er dig jeg skal takke, du mindede mig om marken! Jeg havde da godt hørt om tulipanerne, men det at komme af sted var lige det slående punkt... Kærligst Merete

      Slet