I vintertiden klippes mange af de levende hegn, som jeg kører forbi her i Sønderjylland. I dag skal det skal være noget så effektivt, men det er et sørgeligt syn, at kigge på efter klipning af hegnene med mine "haveøjne". Snorlige op til 3 - 4 meter, længere når maskinen ikke op! Men se hvad der sker med grenene:
Med den viden jeg har om beskæring, er det her ikke et kønt syn, men derimod indgangsport for sygdomme, en måde at gøre træet svagt på.
Ingen skarpe lige klip, tæt på stammen. Afstanden til maskinen er det bestemmende.
Det er sikkert, at udsynet er bedre for bilerne på vejen, der er ikke en gren som hænger ud over kørebanen, men når jeg kigger på hver enkelt træ, SUK. I toppen anes hvor langt de træers grenen hænger ud, som ikke er blevet klippet!
Her fra den anden side, helt lige sider med grøftekanter, der er ryddet og hvor afklippet grene er i små stykker, så de hurtigt kan komposteres. Frit udsyn for biler og alle andre køretøjer.
Her et nærbillede af grene i grøftekanten, som også lige har fået en tur med en eller anden maskine der ryddede alt væk. Mon ikke min holdning til denne effektive metode skinner tydelig igennem. Der er tidspunkter hvor maskiner holder deres indtog i naturen på så bestemmende vis, at ikke meget er tilbage til fantasien, der handler kun om menneskene og deres ret til at være her.