mandag den 31. oktober 2016

Alsace del 2.

 
Udsigten fra et slottet Haut-Koenigsbourg. Slottet blev bygget for over 1000 år siden, det nedbrændte i 1633, og for 100 år siden blev det genopbygget. Alsace var på det tidspunkt tysk. Slottet ligger i 755 m. højde, og på det tidspunkt byggede man en togbane, der transporterede alle bygge materialer op til slottet. Jeg vil varmt anbefale at besøge slottet, det er især i selskab med børn, der komme gode snakke frem om "gamle dage" og historie. Måske anes Rhin sletten i horisonten. 
 
Haven og især urtehaven, som lå lige udenfor slottet. Man har søgt at genskabe, hvordan en have så ud på den tid, med både grøntsager, frugter og blomster. Det var lidt, som at se en dansk urtehave der var ikke den store forskel. Mønstret med at have haverne udenfor byen, gentager sig i mange af byerne i Alsace.  
 
 
Udsigten over Vogeser bjergene.
Der både løvskove og længere ned af skråningerne kommer der vinmark på vinmark.....
 
 
Med fare for, at jeg bliver kaldt nostalgisk og gammeldags ses her en sjælden butik fra byen Colmar.
Nemlig en hattebutik med adskilte afdelinger til damer og herre, og en service der giver oplevelsen af at være unik. Jeg har af gode grunde adskillige hatte fra den butik. Ikke for at være fin på den, men fordi kvaliteten af hatten gør, at de holder til mangen en solskinsdag i haven, det er god skygge for solen, hvis lidt for meget lys kan give hovedpine...
 
 
Endnu en skøn butik med masser af blomster, dem er der nemlig et væld af i Alsace.


Et kig i parken i Colmar, i de grønne store potter med snoede træer, er der lidt ekstra kulør og pynt.

 
En restaurant i hjertet af Colmar, fint pyntet med både stole, ladcykler og masser af gamle ting og sager, hængt op på husfacaden. Tak for at I kiggede med på turen til Alsace.
 


søndag den 23. oktober 2016

Alsace

 
Dette er essensen af regionen Alsace, druer til vinproduktion af især hvidvin.
Der har et stykke tid været helt stille her på bloggen. Det skyldtes allermest, efterårsferie i Alsace i  Frankrig. Når man bor på en gård og har dyr, så er det ikke helt så nemt, bare at tage af sted. Der skal aftales pasning af dyrene og alt det, der følger med i døgnets 24 timer, mens man er væk. Man skal også have aftaler med nogen, der kan træde til, hvis der sker noget uforudset. Vi fik 5 skønne dage med masser af gode oplevelser, kager, mad og vin. Fredag morgen ved 7.30 tiden, gik jeg ud i vinmarken, sammen med resten af vinplukkerholdet og fotograferede solopgangen og hvordan der plukkes vin.
 
 
Sylvaner druen, som holdet denne morgen plukkede.
Jeg har for 30 år siden boet et års tid i Frankrig, så nød lærte mig at tale fransk. Derfor er det altid en stor glæde at vende tilbage, genfinde sproget, kulturen og menneskene. I alle årene er vi med jævne mellemrum, vendt tilbage til det samme sted HER  hos Ruff i Heiligenstein i Alsace. Daniel og Annie som i den tid har haft vingården, er skønne mennesker, som vi genser med stor glæde. Det er muligt, at leje flere lejligheder ved Ruff, til ganske fornuftige penge. (De taler også tysk). 
 
 
Vinmarker overalt i Alsace. Der er et væld af små byer er smukke gamle huse med bindingsværk, en frodighed af smukke blomster, planter og træer overalt i Alsace. Naturligvis var vi i havecentre og købe løg, frø, havemagasiner og masser af andet godt med hjem. En del af bilen var læsset til med vin til eget brug fra Ruff naturligvis. I år deltog vi ikke i vinplukningen, det har vi tidligere været med til.
 
 
"Le chef" Daniel Ruff i gang med, at klippe i vinplanterne og styre plukningen af druerne.
 
 
Her er nogle fra det lokale team af plukkere, med klipper og hver deres spand, det er der ingen maskiner til her, på den måde får man også den bedst kvalitet af vin. Det er hårdt arbejde, at klippe vin, desværre kan man ikke se hvor stejlt der reelt er, men jeg lover jer at det går opad!
 
 
En spandfuld sylvaner druer, som giver den dejligste vin :-)
 
 
Inde bagved gemmer de kølige kældre sig med vin i både trætønder, store tanke og flasker. I den nederste del af bygningen, er der et stort flot lokale, hvor alle der kommer og køber vin bliver budt til vinsmagning. Det var første del af min rejse i Alsace :-)  

tirsdag den 4. oktober 2016

En tur i mosen.

Jeg har mange gange her på det sidste gået turen rundt om vore mose. Mest fordi det har været så tørt at  jeg kunne gå den tur, som jeg holder så meget af. Mosen er beliggende nord for gården og vi bruger den til, at vores kvier afgræsser det de kan i foråret, sommer og efteråret. Historien om vores mose er, at den har været opdelt i små stykker, som der er gravet tørv af omkring århundredeskiftet. Mosen har fået lov til, at være uberørt af menneskehænder, da man holdte med at grave tørv, og er siden vokset til med især birketræer. Siden er der fulgt mange andre slags træer og dyr, som alle trives i vores mose.   
 
 
På vej ned fra gården. Bemærk det smukke røde løv, der er på et af træerne midt i billedet. 
 
 
Nogen vil sikkert tænke, hvad er det lige der er så specielt?
Den snorlige række af birketræer, som alle er skabt så der ikke stikker grene ud mod syd og kronen på træerne svarer til den højde kvierne kan nå op til, og spise blade og grene, der kommer et billede mere, men jeg håber i fornemmer, hvor lige denne række af træer er. Bemærk kvierne, som græsser fredsommelig ude i højre side af billedet.
 
 
Et af vandhullerne i mosen, som naturligvis kan blive langt større, når der har været mere nedbør.
 
 
Det røde træ, som desværre står lidt i skyggen af et andet træ.
 
 
Ingen skal påstå, at køer og kvier ikke er nysgerrige!
Men da jeg kom tæt nok på flokken, løftede alle deres hoveder og så der var en person, og i løbet af kort tid var de da nød til, at undersøge hvad det var for et menneske der gik på deres mark....
 
 
Mon ikke billedet taler for sig selv...
Jeg skal skynde mig at tilføje, at vi har utrolig tamme og rolige dyr, som bare gerne vil nusses, slikke lidt på deres mennesker, og stå der og kigge...
 
 
Deres tunger kan komme utroligt langt ud af munden på dem, så det er frem med det gamle tøj og hjem med det i vaskemaskinen.
 
 
Her ses rækken af træer fra den anden side. En god veninde bemærkede, det jo næsten var som i et guldalder maleri, med træerne og kvierne på græs.
 
 
Så gik jeg lidt rundt om mosen for, at tage et billede af en af de 2 veje, der stadig er efter tørvegraveriet, den ligger på tværs af mosen. Men til min store overraskelse, og måske fordi kvierne stod sammen med mig, kom et krondyr og stillede sig midt på den tværgående vej og kigge på mig et stykke tid, derefter luntede den videre i skoven af træer. ( midt i billedet anes den)
 
Her har jeg forsøgt at zoome ind på selve billedet. På billedet står der en stige, krondyret står ved venstre side af stigen. Således endte min gåtur med en lidt usædvanlig oplevelse af et meget sky dyr. Med ønsket til alle om skønne efterårsdage.