Fermentering

I gamle dage eller, før pasteuriserings metoden blev opfundet af herren af samme navn Louis Pasteur. Brugte man fermentering/gæring for, at kunne gemme/forarbejde grønsager, som eksempelvis kål (surkål). Men kan faktisk gemme/ forarbejde de fleste grøntsager med den metode. Men i forbindelse med at pasteurisering blev opdaget, blev fermentering en glemt teknik. 

 

 

Denne bog beskriver ret indgående teknikken. Hvis nogen skulle have yderligere interesse. Der er også masser på internettet og restaurant Noma i København.

 

 

Et glas boblende kombucha med smag af hyldeblomst bød os velkomme til et lærerig aften på Vester Vedsted Vingård. Har nogen interesse i at finde ud af mere om vingården, så tryk HER 

Jeg var faktisk så heldig, at jeg havde vundet denne lærerige aften via et facebook opslag, og det er ikke sidste gang vingården får besøg.

 

 

 

Kombucha bliver her blandet med hyldeblomst saft. Kombucha er lavet af en gærsvamp (en scoby), der vokser ved hjælp af sukker og sort the. Når første fermenterings process er igennem kan der tilføjes smag som hyldeblomstsirup.

 

 

 Her er Birthe fra vingården i gang med at lave kefir.

Vi fik alle både en scoby i kombucha på glas, en flaske kombucha med hyldeblomstsirup i, et glas med kerfir med kefirgryn, så produktion kunne begyndes med hjem, så nu skal der eksperimenteres.

 

 

Her er et billede af kefir med hindbær og kefir med appelsinsaft. Det er lidt at sammenligne med en mild form for sodavand med lidt brus, smagen er bare mere "mælksyre" agtig.

 

 

Det sidste vi lærte var at lave kvass af æbler, vand og honning. En mild form for æblejuice, som jeg godt kunne komme til at holde af, men jeg er heller ikke til alt for sødt og alt for meget brus...

 

 

Aftenen sluttede af med den skønneste rødbedesuppe, hvor der var hele fermenterede rødbedestykker i. Alt i alt en fantastik aften med ny lærdom om gamle teknikker, der skal bruges til noget af alt det der er i min køkkenhave, som ikke har særligt meget med blomster, at gøre...

 



Det flade land og markmandshuset.

Jeg bor i en flad del af Danmark og tæt ved vadehavet (ca. 10 km). Jeg ved det for enhver haveejer har en stor betydning hvordan jordens kvalitet i haven er, det afgør nemlig hvad der kan gro i jorden, og hvor godt det gror. Vores jord ved gården er god muldvarpe jord, dvs. løst og nemt at grave i og til den sandede side.. Længere ude bag ved digerne ligner det ler og kaldes klæg. Min bondemand siger, at klæg kun kan pløjes få dage i året, så fast og tungt er den slags jord.

 

 

Æ markmands hus.

Det lille hus blev bygget ca. 1809, og tjente i mange år, som opholdssted for den hyrde, som passede alle dyrene, som blev ført ud på den flade marsk for at afgræsse det hver forår. Hyrden boede der fra forår til efterår. På det tidspunkt var der ingen diger der beskyttede mod havet, så kom der en sommerstorm, måtte hyrden få samlet dyrene og passe på dem indtil 1918, hvor man byggede digerne, som er en 6,10 m. høj jordvold, som holder havet tilbage når det bliver storm og stormflod.  

 





 

Her er markmandshuset fra en lidt anderledes vinkel. Bemærk god muldvarpe jord! Det magiske ved dette lille hus er, at det er det eneste hus i marsken og det ses på lang afstand, og der er de smukkeste solnedgange og farver. Se ovenfor...

 

 

Ballum sluse med digerne i aftenlyset.

 

Da jeg vendte mig væk fra Markmandshuset ca. 100 meter væk, stod 4 rådyr og kiggede på mig, så her er lidt hvide ender..

 Når sommeren nærmer sig og det er en af de aftener, hvor det ikke blæser (det sker måske 5 gange på en sommer) Så hænder det, at familien tage madkurven med til markmands huset og spiser aftensmaden i solnedgangen og nyder det flade land. Dette indlæg er til ære for Frede :-)



Et nyt haveår.

Godt nytår til alle :-) 

Jeg håber I alle er kommet godt i det nye år. Januar skriver vi nu, så derfor gik jeg i dag i haven, for at få sat de sidste 300 tulipaner og andre løg i krukker og haven. Det lykkedes mig næsten, at blive færdig. Noget fangede mit øje, da jeg lagde poser i skraldespanden.Den fineste fuglerede i den busk, som står lige ved vores indgangsdør, og nu hvor bladene var væk kunne jeg se den. 

 

 Her er fuglereden helt tæt på, i busken. 

 

Her er et billede af busken lidt længere fra. Men vi går alle forbi denne busk hver eneste dag, og det er da lidt utrolig, at ingen af os har lagt mærke til den lille rede. Utroligt at fuglen der byggede reden, valgte et yderst trafikeret sted, som redested. Gad vide om reden skal bruges i dette have år?   

 



I skovbunden pibler det frem med grønne skud fra både vintergækker og narcisser. Hvor bliver det dejligt med mere grønt at kigge på, og senere blomster.

 



 

Dette billede er fra januar 2016, men min valmue er på samme niveau lige nu, dejligt at der er noget i vente...

 

 

De første frø er bestilt, og jeg er ved at få styr på den mængde frø, som er samlet ind fra haven.. Lige om lidt går det løs, med at så og prikle, så det grønnes endnu mere :-) Mon ikke alle vi havenørder glæde os til at komme i gang.. :-)