fredag den 15. april 2016

Den hvide sten

Jeg tilhører den generation, det så børnetime på DR, ikke mindst den svenske serie om " den hvide sten". Det var magiske øjeblikke at se på for et barn, og vi legede videre selv senere.
Måske er det også første association I får ved at læse overskriften, men historien er lidt anderledes, og nok også ganske god. I efteråret besluttede jeg at et nyt bed skulle til. Min søn hjalp med at grave ud og lave et cirkelformet bed, der skulle roser i, de fineste klare farver, og masser af løgplanter. Det var mine tanker om det nye bed. Jeg købte og min bondemand spurgte....
Hvad jeg nu havde af ideer... Jeg forklarede og fortalte... Et cirkelformet bed du ved med roser og farver, både forår, sommer og efterår. Der skal sten omkring, dem du har samlet i din mark.
 Her i det Sydvestjyske skal tingene nogen gange have sin tid. Min bondemand tænkte....
 
 
Her er det færdige bed med den Hvide sten i midten. Min bondemand gik nemlig der og tænkte på de marksten, som han havde slæbt hjem og så var det, at han kom i tanke om den Hvide sten!
 
 
Jeg håber det bliver tydeligt at se på dette billede, der er taget i solskin, at stenen faktisk er hvid! Den ligner nærmest en tand! Så min bondemand foreslog om stenen ikke skulle have en plads midt i bedet, så den lidt ophøjet nærmest kunne spejle sig i farverne fra blomsterne.
 
Så nu står den der i midten med blomster omkring sig, ved siden af ligger en anden sten med en lille hulning, hvor der lige kan ligge lidt vand til fuglene, det var også bondemanden der havde opdaget den sten! Her kommer der så en indrømmelse!
Hver dag når jeg står i mit køkken og kigger ud på bedet med den hvide sten, glædes jeg over min bondemand og det der er hans arbejde og hans sten, som kan bruges til et bed, som lige nu blomstrer mere og mere for hver dag der går.
 
 
Her er bedet fra en anden side. Det trænede øje har bemærket en fin regnmåler har fundet plads midt i bedet! Der skal være plads til begge verdner min bondemands og min have entusiasme:-)
Med ønsket til alle om en god weekend!

10 kommentarer:

  1. skal det være så skal det være - en hvid sten er en hvid sten og jeg kender flere der ikke ville relaterer til en svensk børnefilm, som de sikkert heller ikke kan huske at de har set :-) men bedet er da blevet rigtig fint og jeg kan sagtens følge hans tanker, så det er dejligt med et fællesbed :-) Ja de bondemænd har noget med vejret. Her checkes den elektroniske vejrmelding ca. 4 gange både den fra DMI og TV2 :-)
    Kh
    Kirsten
    Hils bondemanden herfra og sig at han har fundet en utrolig flot hvid sten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kirsten. Hvor er det dejligt at møde en der forstår :-) Vi kigger både den danske og den norske meteorologiske oversigt, hvad er mest pålidelig?. Der bliver i mødet med andre bønder i sommertiden, tit udvekslet mm, hvor mange fik du?, vi fik... Joe så har vi noget at tale om :-) Det er naturligvis også relevant det med hvor meget vand der kommer, med disse sandede jorde, hvor det hurtigt tørrer. Jeg har aldrig oplevet en sommer uden, at det var nødvendigt at vande med de store kanoner! Tilføjelse jeg har mange sten i min have... der kommer mere..:-) Kærligst Merete

      Slet
  2. God morgen Merete
    En sød historie om den hvide sten og det nye bed, dejligt med et fælles bed.
    En regnmåler er uundværlig for både bønder og havefolk efter min mening.
    Mojn

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Lisbeth. Dejligt at høre, du synes om vores fællesbed. Ja naturligvis har vi havefolk også brug for at finde ud af hvor meget vand der kommer. Jeg skal ikke kigge meget tilbage på din blog, før videnskab om dræn og den slags kommer frem... Regnvandsbed og oversvømmelser...Det er ikke så mærkeligt, men pudsigt at opleve, hvordan vi kan bevæge os få meter rundt på markerne her omkring, så flytter jordkvaliteten fra sand til mosejord.. Der er ligesom lidt forskel :-)Mojn

      Slet
  3. Du har virkelig fortalt en spændende historie om dit runde bed. Jeg holder så meget af sten, og jeg synes, de 2 store sten er meget smukke. Det er vist ikke så nemt for bondemanden, hvis der er mange sten i jorden, så det er godt, de bliver værdsat, når han kommer hjem til dig med dem. Nu glæder jeg mig til at se, hvordan bedet kommer til at tage sig ud med blomster hen over sommeren.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Elna. Så må jeg huske at vise billeder af bedet i løbet af sommeren... Det med sten fascinerer, bonden tager dem væk fra markerne og jeg genbruger dem i haven = Team work :-) Kærligst Merete

      Slet
  4. Jo jeg husker også den hvide sten, og jeg elskede den, og legede som dig videre. Da datteren var yngre fortalte jeg hende om det, den gang boede vi et sted med en kæmpe hængebirk, også hun legede videre:-)
    Men hvor jeg genkender glæden ved at manden tager stilling og er en del af udformningen af haven/bedene. Det er en stor og flot sten, ja generelt flotte sten:-) og glæder mig til at se mere til bedet senere hen.....
    Min mand er også vejrmand, selvstændig og udelukkende med udendørs arbejde, så jeg er også altid opdateret;-)
    ha en god weekend
    Hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette. Vi ka li DMI .... Især når de lover sol, når det skal være sol, og regn når det gerne må være regn... :-) Spøg til side, men det er en stor tilfredsstillelse, når vi kan få de 2 verdner til at mødes i haven her. Det sker jævnligt. Mon ikke det er det samme hos jer? Tak for din hilsen til weekenden, den blev god! Kærligst Merete

      Slet
  5. Hej Merete.Dejlig bondemand du har............og hvor er det blevet et flot bed.Dejligt at vores mænd også kommer på banen.
    Er selv vild med sten og mangler altid nogle.Men de er jo ikke sådan at finde her i storbyen.Du må vise bedet når alle roserne blomstre.Har jo selv lige vist et nyt bråbebed i græsset med roser.Skønt med nye tiltag i vores haver.Rigtig god dag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette. Du er noget så velkommen, til at komme og få lidt fine sten med. Men måske er det lidt langt... ja det er da skønt med forår og nye tiltag i haven :-) Kærligst Merete

      Slet