Så er tiden kommet til at det springer ud i haven her med påskeliljer.
Her ved den vestvendte mur, hvor der til tider er læ, er blomsterne mere udsprungne.
Langs med hegnet til haven foran stuehuset, står planterne lidt mere udsatte for blæsten, hvilket ses.
I det levende hegn mod vest er der dobbelte påskeliljer i gang med at blomstre.
ja det er bare så herligt når de påskeliljer springer ud, de rigtige i min verden, de store lange stængler med flotte hoveder som bare spreder en herlig duft. Mine er også tæt på at springe ud, et par dage med sol så er de der :-) med deres gule hoveder
SvarSletKh
Kirsten
Kære Kirsten. Hver år føler jeg et stort privilegium over alle de påskeliljer der er plantet her i haven langs med hegn og i skovbunden, det er et fantastisk syn og en stor glæde at kigge på i hverdagen. Kærligst Merete
SletHvor er det smukt med de mange påskeliljer! Duften af påskeliljer får altid sendt mig ned ad memory lane - til en have i min barndoms nabolag ved et gammelt, forfaldent nedbrændt hus. Haven var fyldt med påskeliljer - i mængder som jeg hverken før eller siden har set mage til. Vi måtte ikke være der, så det var vi selvfølgelig - og vi plukkede enorme buketter med hjem til mor, som skændte, men alligevel blev glad! Og hvor de duftede de påskeliljer! Og nu har jeg kun ganske få påskeliljer i min have - jeg er ikke vild med den gule farve, så her er kun de, som har overlevet fra min svigermors tid. Men jeg har besluttet mig for, at til efteråret skal der sættes påskeliljeløg - det skal bare være den hvide 'Mount Hood' - jeg glæder mig allerede!
SvarSlethej Frede. Tusinde tak for navnet på noget helt andet. Jeg tor vi kan være enige om at mange gør flot, men og så særligt gør flot! Så jeg vil prøve at få fat på de hvide, det lyder simpelthen bare for flot :-) Tak for tip. kærligst Merete
Slet