mandag den 28. marts 2016

En ny hønsegård

Denne påske er der brugt timer og energi på en eneste ting, nemlig en ny hønsegård!
Jeg er dybt taknemmelig og glad for al den hjælp jeg har fået til at tage den gamle hønsegård ned, og få sat en ny op, som forhåbentlig holder for resten af min tid her på gården!
Inden da kunne jeg fortælle lange historier om huller i hønsegården, reder med æg mærkelige steder, bondemanden som endnu engang kom ind til kaffe og konstaterede "nu er hønsene ude igen"!
Hvor efter den vilde jagt gik ind på, at fange alle høns igen og få dem på plads i hønsegården...
Det er ikke fordi hønsene ikke gør gavn og glæde udenfor, men det er ikke så smart med alle de store maskiner der kører tæt forbi hønsegården..
Et godt eksempel på en spontan æglægning. I øvrigt i en flok blad fra krokus, som ikke blomstre, hvad gør jeg for at få dem til at blomstre igen?
 Her er et par billeder fra den gamle hønsegård, som tydeligt taler deres eget klare sprog..
Huller lappet med grene og elektriker strips, træpladen var for at holde hønsene inde!
Vi har diskuteret længe hvad løsningen skulle være, men prøv at se Her, med denne løsning var vi helt enige, TAK  Anette :-)
 Her er så noget af det færdige resultat ved noget af hønsegården. Rionet gravet ned, så ræven bliver ude og ikke kan komme ind. (endnu en historie, bondemanden ringer midt eftermiddag og spørger ved midsommertid, hvor mange kyllinger er der? Der var 6, før besøg af ræven, efter besøg ingen kyllinger...)
Vi har forstærket med tæt hønsenet forneden, som også er gravet ned for både hønsenes og rævens skyld! Så er der langt sten indenfor, så hønsene ikke kan komme til at "grave" sig ud!
Jeg lover jer det er bare så dejligt at være igennem, og kun mangle at lave en bredere dør, som også trillebøren kan komme igennem. Så mangler jeg bare at komme af med den forbaskede forkølelse, som påsken også bragte med sig, føj hvor har jeg brugt kleenex...
Jeg håber I alle har haft en skøndejlig påske med lidt tid til at lade op og nyde dagene. 
 
 

12 kommentarer:

  1. Sikke fin hønsegården er blevet - det er en rigtig god ide med rionettet - det forbliver pænt og kommer ikke til at hænge. Da vi havde høns, var vort største problem alle de dyr, som ville have hønsesteg - ræve, iler, rovfugle og mink - hønsegården var efterhånden en hel fæstning for at beskytte hønsene - og det lykkedes ikke altid. Trist syn at komme derned efter sådan et besøg. Nu er der skovbed i hønsegården - kaldet hønseskovbedet - og det er lidt mere fredeligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Frede. De høns bringer mig så megen glæde og ro i sindet, så må jeg leve med at ræven i perioder udrydder en del af hønsene. Det er som regel i den periode hvor ræven har unger, men som min bondemand siger, de holder også mus og rotter delvist væk fra gården... En del af min overtalelsestale til familien var netop, at de slap for at jagte frit løbende høns :-) Kærligst Merete

      Slet
  2. Dejlig med en flot og sikker hønsegård Tak for sidst og hjælpen

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jan. Det var så lidt, sku det være en anden gang, så sir du bare til :-) Kærligst Merete

      Slet
  3. Kære Merete. Det var da godt der kom styr på hønsene, for det er da kedeligt at ræven for ekstra steg og de store maskiner tager dem med under deres store hjul.
    Og hvor blev det fint og hyggeligt med det nye, så det skal nok blive godt både for dig og hønsene.
    Jeg har altid drømt om at få en lille flok sorte høns, ved ikke hvorfor sorte, men jeg synes at de på en eller anden måde er de sødeste, men jeg har aldrig arbejdet meget i det da jeg altid har tænkt ræven ind, og jeg tror at Jack ville måske også skabe lidt ballade dernede, men jeg overvejer stadig specielt efter vi nok skal igang med en større omgang i den ene del af haven fordi vi har nogle problemer med nogen rødder. Så vil der måske være plads til en lille hønseflok en dag. men først skal vi være færdig med det ene før vi starter på et nyt projekt.
    Bondemanden er jo også igang med at rydde op, vaske maskiner som skal sælges og vi har fortsat nogle kvier og enkelte kalve som skal passes, så vi keder os ikke - :-)
    Kh.
    kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kirsten. Jag kan kun varmt anbefale dig, at holde høns, de kan blive meget tamme og de er så sjove, at have i haven, der er de skønneste klukkelyde. Intet går til spilde af madrester fra husholdningen:-) Hvis nu lysten til at få høns, så finder vi ud af det, hvis de ikke lige skal være sorte... Jeg kender godt det med, at få afsluttet projekter. Jeg kæmper stadig med at blive færdig med at male indenfor.... Men det med at gøre det samme i 8 timer, når det drejer sig om fysisk arbejde, det kan jeg ikke længere... Hvad er det af maskiner bondemanden har? Nogen tipvogn? Kærligst Merete

      Slet
    2. Kære Merete. Jeg har altid været fascineret af Høns de har en eller anden tiltrækning, det er samme er får. Igennem flere år har en fåreavler haft sine får gående på vores marker om vinteren og jeg har været ofte dernede for at se på dem, også når vi skulle ud at se til kvierne imellem Rudbøl og Højer, så har jeg altid bedt Bondemanden om at stoppe så jeg kunne se dem specielt de små lam der spurter hen over marken og leger, kan jeg se på længe.
      Hvorfor det er sorte høns jeg altid vrøvler om ved jeg ikke, men det er nok bare en dum tanke om det måske er dem, men det er vel underordnet.
      En tipvogn - det må være dig et svar skyldig lige nu, men jeg skal nok spørge ham når jeg ser ham i aften. Skal til København til møde, så jeg ser ham først der, men jeg spørger ham. Har lige taget billeder af en Kenan mikservogn hedder det vist, den skal i hvert sælges. Jeg har nemlig ikke så meget forstand på alt det maskineri.
      Knus Kirsten

      Slet
  4. Hvor er jeres hønsegård blevet flot, og meget holdbar, tillykke med den Merete!
    Her er påsken stor nydt, og grillen har været i gang:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette. Tusinde tak skal du have. Det lyder da for lækkert med grillen i gang, det er nu ikke at kimse af heller. Det ser nu da også ud til at du har gang i projekterne med din dejlige butik. Jeg skal lige over konfirmation og 2 gange efterkonfirmation hos os selv og så alle de andre fester.. Så må din butik vist have et lille visit med alle de spændende ting :-) Kærligst Merete

      Slet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  6. Hvor er den flot. Hvor langt ned gravede i hegnet? Må jeg se hvordan døren er blevet?

    SvarSlet
  7. Kære Anne Mette. Der var lidt forskel på højden fra hønsehuset til enden af hønsegården, men ca. 60 cm ned fra jord niveau, for at undgå at ræven kunne grave sig ind. Selve døren har mine drenge lavet af lægter med en tværgående lægte, så døren ikke kommer til at hænge. Så har jeg købt hængsler så døren kunne sættes på, giver det dig svar? Eller skriv igen, så lægger jeg et billede på :-) Kærligst Merete

    SvarSlet