torsdag den 24. december 2015

Glædelig jul

Efter endnu en dejlig lillejuleaften hos min tante i Rødekro. (en over 30 år gammel tradition)
Kom dagen hvor træet skulle pyntes, pakkerne findes frem, julebordet dækkes og resten af maden laves færdig. Som I nok kan se så fik jeg hjælp af en nisse, som syntes det var ganske hyggeligt at pynte især juletræet. Siden nåede den kommende konfirmand og jeg i kirken, og fik julegudstjenesten med og startet på at varme stemmerne op til julesangene!
 
 
Her er det dækkede julebord med min juledug.
 
 
Juledugen er damaskvævet fra George Jensen væveriet, og det er hvad den hedder. Jeg synes hjerterne er smukke og meget julede, men for at de kan komme til sin ret, har jeg valgt at finde de lange slanke vaser i forskellige størrelser frem og sætte enkle tulipaner i dem.
I midten er små hvide juleroser til at bryde alt det røde.
 
 
Her er motivet med julehjerterne tæt på.
 
Her er juletræet pyntet af mine børn, som traditionen er her hos os, der skal også være noget at lave for børn og barnlige sjæle juleaftensdag.
Det er altid sjovt når de finder det julepynt frem, som de selv har lavet i tidens løb.... " Mor har jeg lavet den her?".. Jeg har gemt det hele :-)
Nænner ikke at smide det ud, selvom børnene siger noget af det er grimt, så det er blevet til nogle julekasser i tidens løb..
Jeg vil slutte med at ønske alle en glædelig jul.
 
 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar