onsdag den 28. december 2016

En anderledes buket blomster.

Kender I det med, at få en ide om noget, der lige kan lade sig gøre...
Jeg så på et tidspunkt en smuk oasis kugle med blomster, der var hængt op i smukke silkebånd, og den ide skulle afprøves, det blev dog til en lidt anderledes kugle.  
 
 
På tovet købte jeg 2 forskellige buketter med blomster, i limegrønne farver. Beklager jeg ikke lige har navnene på blomsterne, for mig var farver og form vigtigst. Jeg havde ene og de grønne perler liggende, til at skabet farve palettens helhed. 
 
 
Oasis kuglen havde ligget nogle timer i vand. Da jeg løftede den op, kunne jeg godt mærke, at den var alt for tung til, at kunne hænge i silkebånd, båndene ville ikke kunne bære den tunge kugle. De ville nærmest skære sig igennem oasisen. Så en glasskål blev fundet frem, og der lagde jeg så kuglen på. 
 
 
Den øverste del af kuglen er nu dækket ganske tilfældigt af blomster ene og perler. Perlerne har jeg trukket igennem lidt vindsel tråd, for at kunne stikke dem ind i kuglen. Resten er klippet af og stukket ind i kuglen, da stilkene var så faste i det, at det godt kunne lade sig gøre.
 
 
Det færdige resultat, kuglen på glasfadet. Kuglen hvilede forbavsende godt på fadet, fordi blomsterne skabte struktur og stabilitet nedadtil.
 
 
Det færdige resultat i cellofan og med silkebåndene til pynt.


søndag den 25. december 2016

Juleaften

Julen og juleaften er ofte præget af hvad traditionerne foreskriver. Skal det være gås eller and? rødgran eller nordmannsgran, som skal være tilstede for, at det bliver den rigtige jul? I år havde jeg det sigte, at haven skulle være mere med i julefejringen, så alle de levende lys blev tændt i lysthuset i skumringen juleaften. Da alle dyrene var fodret, og bonden kom ind fra stalden, blev familien gennet i lysthuset til 5 minutters RO og nærvær. 
 
 
Den RO og det nærvær, som havearbejde og det at have en have, at opholde sig i, netop kan give. De små steder vi har i haven, som gør at årstiden ikke kommer til, at betyde noget, for der er altid et sted at opholde sig. Den RO som vi ikke altid formår, at skabe i den travle hverdag. Det mærkes her ude på landet, på en gård med dyr, hvor der altid er noget der skal gøres, og noget der kan gøres....
 
 
Juleaften blev omdefineret, så den blev lidt anderledes, lidt mere afslappet og lidt sjovere for os alle. Julesangene blev sunget på en lidt anden måde, vi skulle lige spille det spil, som var mandelgave, før juletræet blev tændt, og der var mere RO til at nyde det var juleaften.
 
 
Jeg beklager, at billede kvaliteten af lysthuset ikke er særlig god. For huset står virkelig og lyser op i mørket, derude i haven. Hvis nogen kører forbi ude på vejen, står huset der og lyser indbydende op, når alle stearinlys er tændte.
 
 
Jeg vil slutte med en lidt pudsig oplevelse. Den vanlige morgengåtur juleaftens morgen ned af vejen, bød på synet af 2 store krondyr, som bare stod der og kiggede på mig, indtil de luntede videre på deres vej. Jeg gik naturligvis hjem og fortalte om synet af dyrene, til resten af familien, bonden sagde ikke noget, men han tænkte sit.
 
 
Her har jeg prøvet at redigere lidt og zoome ind, måske kan I se de 2 store krondyr med gevir.
 For hvad jeg ikke vidste før dagen var omme og gaverne var pakket ud var, at der lå et stort objektiv til mit kamera i pakkerne. Så fremover bliver billede kvaliteten bedre, hvis krondyrene og alle de andre dyr, der er lige her omkring gården, igen krydser min vej. Et nyt projekt har lige åbnet sig, lær dit nye objektiv, at kende..... Med ønsket til alle om glædelig julefred til alle i de næste dage.
 


fredag den 16. december 2016

Juletræet med sin pynt

Kære alle. Der har været tavshed i et stykke tid. Måske skulle jeg bare skrive juletravlhed i december. Dette blog indlæg handler om juletræer. Jeg er så heldig, at kende en juletræsproducent, som giver mig sine frasorterede træer, som han ikke lige synes skal sælges. Så får jeg lov til at bruge juletræerne i haven, er jeg ikke heldig. Duften af gran sætter tankerne i gang om julen, og glæden ved at kunne skabe en julehave, så her er lidt julestemning.
 
 
I Snickerbod (min søns værksted, som jeg får lov til låne i december til julehaven)
Stiller jeg altid et pyntet juletræ med fine pakker nedeunder, og det arvede juletræs tæppe fra min mormor nederst.

 
Ved hønsehuset står endnu et juletræ, med en lyskæde som viser vej og glæde her i december.
 
 
I en af plantekasserne, hvor min dahliaer, står sommeren over, er endnu et juletræ med endnu en kæde der lyser op i mørket.
 
 
Fanget i en af de få solskins striber i december, endnu et juletræ.
Hvis nu nogen skulle få lyst til at købe et stort flot juletræ, så kan det købes ved:
 
Kjeld Asmussen, Stenderup Byvej 1, lige udenfor Toftlund. 
Kjeld sælger juletræer af den fineste slags! Tak for endnu en trailerfuld juletræer :-) 


tirsdag den 6. december 2016

En hjertelig landevejsridder

Det siges, at julen er hjerternes fest. Derfor har journalist Michael Nørrelund skaffet sig en barnevogn, og har begivet sig til fods rundt i det Sønderjyske, som en julekalender i radioen. Ud fra spørgsmålet om vi sønderjyder nu er så hjertelige eller hjertevarme, at vi byder en landevejsridder indenfor, når han banker på døren til vores hjem. I kan lytte og se meget mere om denne udfordring på DR P4 SYD og ESBJERG  
 
 
Michael glad, mæt og godt tilpas her til formiddag :-)
Men i går aftes, da deadline for, at find husly havde 5 min. tilbage, og der var 1 forsøg tilbage til, at banke på en dør, da var Michael ikke så kæphøj. Panikken nærmest lyste ud af radioen, som jeg lyttede til i bilen. Michael var alvorligt bange for, at han kom til, at sove udenfor i den medbragte hængekøje. Men jeg nåede at finde ham og tilbyde ham husly og mad, mod at han gik de sidste 5-6 km til Aavang. Michael nærmest jublede og takkede ja.
 
 
Her er Michaels fint pyntede barnevogn med det rette udstyr. 
 
 
Michael i gang med at pakke vognen. Han blev udrustet med både kager, sodavand og madpakke før gåturen gik videre mod Ribe.
 
 
Klar til at gå mod nye udfordringer og nye mennesker der forhåbentlig lukker døren op og byder Michael velkommen. Her på Aavang takker vi for en hyggelig aften med herligt selskab, dejligt at have besøg og dele et måltid mad med dig, kom snart igen :-)

torsdag den 1. december 2016

En snemand

1. december og julemåneden er startet med julekalendere, pakker og hygge i stearinlysets skær fra morgenstunden af. Min store datter er hjemme og hygge, så det er lige som det skal være, familien er samlet. I søndags fandt bonden tålmodigt motorsaven frem og savede birkestykker af til mig...
Drømmen om en snemand, har jeg talt om meget længe, her er han.....
 
 
Her er den så i færdig udgave, malet og klar til åben julehave denne weekend, dens ven får dem, der kommer og ser julehaven, at se.
 
 
Her er de forskellige stykker med træ, som der bliver savet lidt af og siden hamret sammen.
 
 
Her er krop og hoved sømmet sammen, så venter hatten!
 
 
Krop og hat sat sammen, så mangler vi bare øjne, næse, mund og knapper.
 
 
I fuld højde som er ca. 45 cm.
 
Det færdige resultat :-) Bemærk den fine juledug, direkte importeret fra Alsace, en rigtig juledug!
 
Denne weekend holder jeg åbent i julehaven fra kl. 13-17 begge dag.
Det koster 25,- så får I til gengæld et stykke kage og en kop kaffe/the.