torsdag den 16. februar 2017

Et hjertesuk

I vintertiden klippes mange af de levende hegn, som jeg kører forbi her i Sønderjylland. I dag skal det skal være noget så effektivt, men det er et sørgeligt syn, at kigge på efter klipning af hegnene med mine "haveøjne". Snorlige op til 3 - 4 meter, længere når maskinen ikke op! Men se hvad der sker med grenene:


Med den viden jeg har om beskæring, er det her ikke et kønt syn, men derimod indgangsport for sygdomme, en måde at gøre træet svagt på.

 
Ingen skarpe lige klip, tæt på stammen. Afstanden til maskinen er det bestemmende.
 
 
Det er sikkert, at udsynet er bedre for bilerne på vejen, der er ikke en gren som hænger ud over kørebanen, men når jeg kigger på hver enkelt træ, SUK. I toppen anes hvor langt de træers grenen hænger ud, som ikke er blevet klippet!
 
 
Her fra den anden side, helt lige sider med grøftekanter, der er ryddet og hvor afklippet grene er i små stykker, så de hurtigt kan komposteres. Frit udsyn for biler og alle andre køretøjer.
 
 
Her et nærbillede af grene i grøftekanten, som også lige har fået en tur med en eller anden maskine der ryddede alt væk. Mon ikke min holdning til denne effektive metode skinner tydelig igennem. Der er tidspunkter hvor maskiner holder deres indtog i naturen på så bestemmende vis, at ikke meget er tilbage til fantasien, der handler kun om menneskene og deres ret til at være her.


onsdag den 8. februar 2017

En vintergæk så smuk :-)

Jeg har ligesom mange andre bloggere været på formland messe i Herning, fået masser af inspiration og set masser af nye ting der kunne passe ind i min haven. Men et sted måtte jeg stoppe op og nyde enkeltheden...
 
 
Vintergækker i et krus med en vintergæk på. Mere enkelt kan det næsten ikke være.
 
 
Bagsiden af kruset viser vintergækken, før den er sprunget ud.
 
 
Her er kruset med et låg på. Et låg, der slutter tæt omkring kruset.
 
 
Her er min lille vintergæk i glas og ramme. Man kan nemlig også købe små og store kort at skrive et par ord på, når gaver gives til have og blomster elskere.

http://simplyflowers.dk/shop/krus-3c1.html
 
Til sidst en fin oversigt/plakat over de krus,
der kan købes og fine viskestykker som også kan købes HER.
Om jeg er forelsket i noget helt enkelt, JA.
 


søndag den 29. januar 2017

Fermentering

I gamle dage eller, før pasteuriserings metoden blev opfundet af herren af samme navn Louis Pasteur. Brugte man fermentering/gæring for, at kunne gemme/forarbejde grønsager, som eksempelvis kål (surkål). Men kan faktisk gemme/ forarbejde de fleste grøntsager med den metode. Men i forbindelse med at pasteurisering blev opdaget, blev fermentering en glemt teknik. 
 
 
Denne bog beskriver ret indgående teknikken. Hvis nogen skulle have yderligere interesse. Der er også masser på internettet og restaurant Noma i København.
 
 
Et glas boblende kombucha med smag af hyldeblomst bød os velkomme til et lærerig aften på Vester Vedsted Vingård. Har nogen interesse i at finde ud af mere om vingården, så tryk HER 
Jeg var faktisk så heldig, at jeg havde vundet denne lærerige aften via et facebook opslag, og det er ikke sidste gang vingården får besøg.
 
 
 
Kombucha bliver her blandet med hyldeblomst saft. Kombucha er lavet af en gærsvamp (en scoby), der vokser ved hjælp af sukker og sort the. Når første fermenterings process er igennem kan der tilføjes smag som hyldeblomstsirup.
 
 
 Her er Birthe fra vingården i gang med at lave kefir.
Vi fik alle både en scoby i kombucha på glas, en flaske kombucha med hyldeblomstsirup i, et glas med kerfir med kefirgryn, så produktion kunne begyndes med hjem, så nu skal der eksperimenteres.
 
 
Her er et billede af kefir med hindbær og kefir med appelsinsaft. Det er lidt at sammenligne med en mild form for sodavand med lidt brus, smagen er bare mere "mælksyre" agtig.
 
 
Det sidste vi lærte var at lave kvass af æbler, vand og honning. En mild form for æblejuice, som jeg godt kunne komme til at holde af, men jeg er heller ikke til alt for sødt og alt for meget brus...
 
 
Aftenen sluttede af med den skønneste rødbedesuppe, hvor der var hele fermenterede rødbedestykker i. Alt i alt en fantastik aften med ny lærdom om gamle teknikker, der skal bruges til noget af alt det der er i min køkkenhave, som ikke har særligt meget med blomster, at gøre...
 


mandag den 23. januar 2017

Det flade land og markmandshuset.

Jeg bor i en flad del af Danmark og tæt ved vadehavet (ca. 10 km). Jeg ved det for enhver haveejer har en stor betydning hvordan jordens kvalitet i haven er, det afgør nemlig hvad der kan gro i jorden, og hvor godt det gror. Vores jord ved gården er god muldvarpe jord, dvs. løst og nemt at grave i og til den sandede side.. Længere ude bag ved digerne ligner det ler og kaldes klæg. Min bondemand siger, at klæg kun kan pløjes få dage i året, så fast og tungt er den slags jord.
 
 
Æ markmands hus.
Det lille hus blev bygget ca. 1809, og tjente i mange år, som opholdssted for den hyrde, som passede alle dyrene, som blev ført ud på den flade marsk for at afgræsse det hver forår. Hyrden boede der fra forår til efterår. På det tidspunkt var der ingen diger der beskyttede mod havet, så kom der en sommerstorm, måtte hyrden få samlet dyrene og passe på dem indtil 1918, hvor man byggede digerne, som er en 6,10 m. høj jordvold, som holder havet tilbage når det bliver storm og stormflod.  
 


 
Her er markmandshuset fra en lidt anderledes vinkel. Bemærk god muldvarpe jord! Det magiske ved dette lille hus er, at det er det eneste hus i marsken og det ses på lang afstand, og der er de smukkeste solnedgange og farver. Se ovenfor...
 
 
Ballum sluse med digerne i aftenlyset.

 
Da jeg vendte mig væk fra Markmandshuset ca. 100 meter væk, stod 4 rådyr og kiggede på mig, så her er lidt hvide ender..
 Når sommeren nærmer sig og det er en af de aftener, hvor det ikke blæser (det sker måske 5 gange på en sommer) Så hænder det, at familien tage madkurven med til markmands huset og spiser aftensmaden i solnedgangen og nyder det flade land. Dette indlæg er til ære for Frede :-)


søndag den 1. januar 2017

Et nyt haveår.

Godt nytår til alle :-) 
Jeg håber I alle er kommet godt i det nye år. Januar skriver vi nu, så derfor gik jeg i dag i haven, for at få sat de sidste 300 tulipaner og andre løg i krukker og haven. Det lykkedes mig næsten, at blive færdig. Noget fangede mit øje, da jeg lagde poser i skraldespanden.Den fineste fuglerede i den busk, som står lige ved vores indgangsdør, og nu hvor bladene var væk kunne jeg se den. 
 
 Her er fuglereden helt tæt på, i busken. 
 
Her er et billede af busken lidt længere fra. Men vi går alle forbi denne busk hver eneste dag, og det er da lidt utrolig, at ingen af os har lagt mærke til den lille rede. Utroligt at fuglen der byggede reden, valgte et yderst trafikeret sted, som redested. Gad vide om reden skal bruges i dette have år?   
 


I skovbunden pibler det frem med grønne skud fra både vintergækker og narcisser. Hvor bliver det dejligt med mere grønt at kigge på, og senere blomster.
 

 
Dette billede er fra januar 2016, men min valmue er på samme niveau lige nu, dejligt at der er noget i vente...
 
 
De første frø er bestilt, og jeg er ved at få styr på den mængde frø, som er samlet ind fra haven.. Lige om lidt går det løs, med at så og prikle, så det grønnes endnu mere :-) Mon ikke alle vi havenørder glæde os til at komme i gang.. :-)
 


onsdag den 28. december 2016

En anderledes buket blomster.

Kender I det med, at få en ide om noget, der lige kan lade sig gøre...
Jeg så på et tidspunkt en smuk oasis kugle med blomster, der var hængt op i smukke silkebånd, og den ide skulle afprøves, det blev dog til en lidt anderledes kugle.  
 
 
På tovet købte jeg 2 forskellige buketter med blomster, i limegrønne farver. Beklager jeg ikke lige har navnene på blomsterne, for mig var farver og form vigtigst. Jeg havde ene og de grønne perler liggende, til at skabet farve palettens helhed. 
 
 
Oasis kuglen havde ligget nogle timer i vand. Da jeg løftede den op, kunne jeg godt mærke, at den var alt for tung til, at kunne hænge i silkebånd, båndene ville ikke kunne bære den tunge kugle. De ville nærmest skære sig igennem oasisen. Så en glasskål blev fundet frem, og der lagde jeg så kuglen på. 
 
 
Den øverste del af kuglen er nu dækket ganske tilfældigt af blomster ene og perler. Perlerne har jeg trukket igennem lidt vindsel tråd, for at kunne stikke dem ind i kuglen. Resten er klippet af og stukket ind i kuglen, da stilkene var så faste i det, at det godt kunne lade sig gøre.
 
 
Det færdige resultat, kuglen på glasfadet. Kuglen hvilede forbavsende godt på fadet, fordi blomsterne skabte struktur og stabilitet nedadtil.
 
 
Det færdige resultat i cellofan og med silkebåndene til pynt.


søndag den 25. december 2016

Juleaften

Julen og juleaften er ofte præget af hvad traditionerne foreskriver. Skal det være gås eller and? rødgran eller nordmannsgran, som skal være tilstede for, at det bliver den rigtige jul? I år havde jeg det sigte, at haven skulle være mere med i julefejringen, så alle de levende lys blev tændt i lysthuset i skumringen juleaften. Da alle dyrene var fodret, og bonden kom ind fra stalden, blev familien gennet i lysthuset til 5 minutters RO og nærvær. 
 
 
Den RO og det nærvær, som havearbejde og det at have en have, at opholde sig i, netop kan give. De små steder vi har i haven, som gør at årstiden ikke kommer til, at betyde noget, for der er altid et sted at opholde sig. Den RO som vi ikke altid formår, at skabe i den travle hverdag. Det mærkes her ude på landet, på en gård med dyr, hvor der altid er noget der skal gøres, og noget der kan gøres....
 
 
Juleaften blev omdefineret, så den blev lidt anderledes, lidt mere afslappet og lidt sjovere for os alle. Julesangene blev sunget på en lidt anden måde, vi skulle lige spille det spil, som var mandelgave, før juletræet blev tændt, og der var mere RO til at nyde det var juleaften.
 
 
Jeg beklager, at billede kvaliteten af lysthuset ikke er særlig god. For huset står virkelig og lyser op i mørket, derude i haven. Hvis nogen kører forbi ude på vejen, står huset der og lyser indbydende op, når alle stearinlys er tændte.
 
 
Jeg vil slutte med en lidt pudsig oplevelse. Den vanlige morgengåtur juleaftens morgen ned af vejen, bød på synet af 2 store krondyr, som bare stod der og kiggede på mig, indtil de luntede videre på deres vej. Jeg gik naturligvis hjem og fortalte om synet af dyrene, til resten af familien, bonden sagde ikke noget, men han tænkte sit.
 
 
Her har jeg prøvet at redigere lidt og zoome ind, måske kan I se de 2 store krondyr med gevir.
 For hvad jeg ikke vidste før dagen var omme og gaverne var pakket ud var, at der lå et stort objektiv til mit kamera i pakkerne. Så fremover bliver billede kvaliteten bedre, hvis krondyrene og alle de andre dyr, der er lige her omkring gården, igen krydser min vej. Et nyt projekt har lige åbnet sig, lær dit nye objektiv, at kende..... Med ønsket til alle om glædelig julefred til alle i de næste dage.