søndag den 24. juli 2016

Regnvejr

Dette indlæg handler om regn og blæst i store mængde, om marker og landbrug. Haven blev vandet, og der nød planterne sikkert de rigelige mængde af vand. Så hvis du ikke har lyst til at se marker, så hop over dette indlæg...
 
I fredags regnede det, som vi aldrig har oplevet før på gården her. Jeg tror alle i Danmark har haft den lumre sommervarme de sidste par dage, men ikke alle har fået regn. Vi fik 2 timers bulder, brag og blæst, det fossede ned, og ingen af tagrenderne på gården, kunne følge med til de 32 mm regn. Så bondemanden piskede rundt for at rense riste, lukke porte og holde øje med skadens omfang på gården. Markerne kommer vi til bagefter. Billederne er taget igennem ruden på traktoren, derfor en lidt dårlig kvalitet.
 
 
Her ses en af vore lavtliggende marker, et døgn efter. Der er stadig stor søer af vand.
 
 
Sådan burde en kornmark (rug) se ud, her før høst. Der er 1 mark tilbage, som ser sådan ud, resten af rugmarkerne er kornet væltet "hulter til bulter".

 
Hvis rugen havde været klar til at blive høstet, så havde øvelsen været, at få majetærskeren til at hentet kornaksene op. Desværre er rugen ikke klar til at blive høstet, der går et par uger. Så det der sker er, at der vokser græs igennem, som vanskeliggør høsten...
 
 
Der blæste en vældig vind på samme tid, som det regnede. Det meste af  byg kornet ligger ned.
 
 
Her ses en af vore store marker, 20 hektar, hvor det meste af kornet ligger ned...
 


 Endnu en mark, som har ligget i ly mellem et levende hegn og mosen. Den kun en ting, at konstatere.. sådan er naturens luner. Jeg tror høsten bliver spændende at komme igennem i år. ....... Rigtig god uge til jer alle.


12 kommentarer:

  1. Hej Merete
    Ja naturen er lunefuld, jeg husker godt, hvordan sådanne marker kan se ud efter regn. Her fik vi ikke en dråbe. I Struer fik de endnu mere 51 mm, skriver Heidi. Det er rigtig ærgerligt, hvis høsten bliver ødelagt. Vi skal trods alt ikke leve af vores haver.
    Mojn fra Samsø

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth. Jeg har gået og tænkt lidt over den der med, at vi ude på landet, er lidt ydmyge og ikke lige tager alt for givet. Måske giver livet på landet i haven og markerne en ydmyghed, over for om alting skal være perfekt.. For vi bliver ofte mindet om, at ikke alt lykkedes sådan helt håndgribeligt... Jeg vil ikke tage sorgerne på forskud i forhold til høsten, men nemt bliver det ikke. Lad os få noget mere sol og varme, så ser vi hvordan det går :-)Mojn

      Slet
  2. Hold nu op, I har fået tur! Det syn huer ikke en bondemand, og grønskud og græs i korn er træls. Vi håber på rigtig meget godt tørvejr, når der senere skal høstes, for det bliver ikke en nem omgang for jer. Ofte bliver der gjort lidt nar af bonden, som altid taler om vejret, men når man er så afhængig af det på alle måder, fylder det selvfølgelig en stor del af ens tanker. For bondemanden er snak om vejret ikke bare smalltalk, men ramme alvor. Natur er også andet end idyl. Jeg håber, det bedste for jeres høst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Frede. Jeg tror min glæde over, at det var lykkedes jer, at få høsten i hus måske var lidt større, netop fordi det kan gå så galt... Ja DMI er fast app. her i huset og et altid aktuelt samtale emne :-) Sikkert også hos jer. jeg skrev lidt til Lisbeth om den ydmyghed man får, som menneske herude på landet, fordi det ikke altid lykkedes for os pga vind og vejr... Lige nu vil jeg ikke bekymre mig om høsten, men send mere sol og varme :-) Kærligst Merete

      Slet
  3. Jeg håber og ønsker det bedste for jeres høst Merete!
    Hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette. Tak for håb. Jeg har også valgt at lade bekymringerne om den forestående høst ligge og vente. Men send gerne mere sol og varme :-) Så tager vi den derfra :-) Kærligst Merete

      Slet
  4. Åh nej da, det ser rigtig træls ud for at sige det på godt jysk. Her er haven allerede knastør igen, så kunne vi da bare have delt det regn.
    Håber det bedste for jer og høsten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Rita. TAK, ja vi må se ad hvordan det arter sig med tiden med den høst, det nytter ikke at bekymre sig om fremtiden, jeg vil hellere bruge min energi på at lave noget lige nu, der skaber mere energi og overskud. Vi får besøg igen i dag af Morten, han kan svejse... Jeg er ved at få et stort ønske opfyldt :-) Så hellere glædes over det og lade høsten ligge, til den bliver aktuel.. Kærligst Merete

      Slet
  5. Hmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm må jeg bare sige.........
    Det ligner jo en stor græsmark med alt det væltet korn.
    Sikke dog noget møg, rent ud sagt. Det er ikke godt. Håber virkelig vi får noget varme.
    For vil kornet så ikke rejse sig igen, eller er løbet kørt.......
    Ser virkelig ikke godt ud!

    Godt tirsdag trods alt
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Charlotte. Godt skrevet, der er ikke så meget at gøre, andet end at vente og se hvad det udvikler sig til. du må godt sende mere sol og varme :-)Så håber jeg at kornet rejser sig og det bliver en rimelig høst... Kærligst Merete

      Slet
  6. Utroligt så forskelligt vejret kan være med få km afstand. Jeg hørte bulderet og så de store skyer, men vi mærkede intet til regnen overhovedet. Eller blæsten for den sags skyld. Håber høsten klares nogenlunde alligevel!
    Hilsen Henrik Havehjerne

    SvarSlet
  7. Kære Henrik. Det var lokal meget forskelligt hvad der kom af regn. vi bor jo på landet, så der blev udvekslet hvor mange mm regn de forskellige havde fået... Min svoger og svigerinde fortalte, at hos dem så det nærmest ud til at det cirkulerede omkring sig selv, de kunne høre bulder og brag, men der kom ingen vand... Jeg er af natur optimist, så mon ikke vi også får bjerget kornet og halmen denne gang :-) Kærligst Merete

    SvarSlet