tirsdag den 7. juni 2016

Dyrebørn

Kære alle.
Der har været tavshed her på bloggen i et stykke tid, meget er sket her på gården, så her er lidt opdatering. Vi har nemlig både fået kyllinger, kattekillinger og synet af rådyr der græssede meget tæt på gården, og så er der sket en masse andet.
 
 
Hvis det nu var et billede af mennesker i samme situation, så var der sikkert blevet kommenteret.. Men her synes jeg altså det er lidt sødt.
 
 
Denne gang blev det til 2 kattekillinger fra Tigermis, og hun var lang tid om at få dem ned fra halmloftet og præsentere dem, faktisk havde jeg opgivet og tænk, at de nok alle var gået til.
Vi har kunnet høre at killingerne har mijavet på halmloftet i et par dage, men min datter hentede dem resolut ned i haven og der er de nu.
 


 
Fru høne, som fik godt med markerings spray (pink farve), så jeg kunne se hvilken en af hønsene der var skruk, da jeg flyttede den efter mørkets frembrud! Fik faktisk 4 kyllinger, hvor kun 1 overlevede, her er den så i den fine lille hønsegård/ flytbare gård. Lavet af gammel træ og hjul med stel fra en udtjent sækkevogn...
 
 
Her er vognen med kasse og løbegård. Desværre er det allersidst af vognen noget "makværk", det var jeg nød til selv at lave, da min dygtige søn kom til at brække sit venstre håndled, og jeg så måtte træde til at lave vognen færdig. I kan nok forstå, at det kunne jeg slet ikke gøre godt nok og omhyggeligt nok, for jeg skulle bare være færdig, den mangler også at blive malet visse steder...
 
 
Der er lavet et fint vindue i selve kassen, så der også kommer lys ind til hønen og kylling når de er oppe i huset! Og så vi kan kigge ned til dem.
 
 
På vej ned til engen, hvor hestene er på sommergræs, stod en sommerbuk og spiste græs. Det generede den ikke synderligt, at min børn kom gående for at kigge til hestene. På billedet her er de ca. 10 m. fra den. Det er altså ikke hver dag det sker. Traktoren har de vænnet sig til, dem er de næsten ligeglade med, men vi mennesker...
 
 
Det har været varme dage og hvor har jeg vandet og vandet. Mit hoved har ikke helt kunnet følge med, så der har været brug for mere søvn og hvile...Her tager to trætte mødre sig en lur i skyggen...

8 kommentarer:

  1. Ja dyrebørn er bare kære, men jeg kiggede en ekstra gang for kunne jo ikke forstå hvad der var sket med den høne. Her vandes der også men det er svært at følge med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Rita. Jeg nyder sådan dine dejlige billeder af Bamse og beretningerne om alle de tossestreger han finder på. glæder mig til at der bliver tid til at besøge din have og butik... :-) Kærligst Merete

      Slet
  2. Ja det er utrolig sødt. Og billederne oser af fred og ro. Syntes også der er rigeligt lige nu, så jeg sætter mig ned og kigger, det plejer at virke, hi hi
    Ha en god dag Merete!
    Hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette. Dage med varme og sol, så er der nok at se til... Men pauser er nødvendige og lige så livgivende. Kærligst Merete

      Slet
  3. hvor er de søde alle de mødre og unger. Det er en dejlig tid hvor der kommer nyt til gården og det giver lidt leben i det hele, men også mere arbejde. Så derfor er det godt med en middagslur i skyggen.
    Knus
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kirsten. Du har noget så ret i det med antallet af opgaver sammen med de nye dyrebørn... Dejligt at du godt kender til det med en lur i skyggen, når det er varmest. Så kan vi lidt bedre holde tempoet... Kærligst Merete

      Slet
  4. Dyrebørn er helt fantastiske.
    Sikke en lækker lille kylling. Er vild med de små dunede kyllinger.
    Hvor uheldigt med din søn altså. Godt du så kunne træde til og blive gør det selv kvinde:)
    Er så mega vild med dit sidste billede. Det oser af afslapning og dejlig sommer.

    Rigtig skøn dag
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Charlotte. Med alle de der damer i din have, så må der da også være nogle steder med ro og hvile til både damer og herre, eller er det under udvikling? :-) Din rabarberskum smager i øvrigt fantastisk :-) Kærligst Merete

      Slet