fredag den 10. marts 2017

Forår og forandringer

Her på gården og i haven, er der sket en stor forandring. Vi har endelig fået hund igen. Forhåbentlig kan I se hvor glad Nala er for at være hos os, på billedet. Vi er alle mindst lige så glad for at have fået hende. En voksen hund som bare er verdens sødeste :-). For lige nu var tiden ikke til at skulle have en lille hundehvalp, der kræver megen tid og overskud.
 
 
Nala på luntetur ned af vejen ved gården.
Det er skønt endelig at have en ven at følges med på mine gåture morgen og aften.
 
 
Det har være en lang februar måned med en syg bondemand her på gården, 3 uger med hoste og influenza skaber ingen overskud. Så det overskud jeg har haft er gået med at følge med hos andre bloggere, og slet ingen indlæg herfra et stykke tid. Men haven vokser videre med forårets komme. Her en kæmpe flok vintergækker. 
 
 
En flok påskeliljer venter på solens komme, så de kan blomstre i deres smukke gule farver.
Jeg tror sørme vi få påskeliljerne i blomst før påske i år. Energien begynder at vende tilbage sammen med solens komme og lyset.
 

Mine juleroser begynder at blomstre rundt om i haven. I år har jeg haft så mange blomster, at jeg har kunnet tillade mig at plukke lidt ind og skabe forår i vaser.

 
I det runde bed vælter det frem med løgvækster, både tulipaner og påskeliljer sammen med en julerose. Mine roser får taget deres beskyttende gran af i denne weekend, nu må det gerne blive forår.
 
 
I den gamle frugt plantage er oprydningen gået i gang. Så der kan komme plads rundt omkring og lys til nye projekter, som der er mange af. Forhåbentlig bliver det et sted med stor ro og plads, til at kunne sidde i nydningen og suge indtryk til sig, fra en del af haven, som bliver meget mere vild og som naturen med tiden har skabt den. Jeg håber og ønsker at alle får en god weekend med forårsvejr.
 


14 kommentarer:

  1. Tillykke med Nala, dejlig for den at komme til at bo hos jer på landet, med god plads. Dejlig for jer igen af have en følgesvend der altid er glad og gerne følger dagens gøremål.
    Det var da en væmmelig omgang for Jens, godt han er ovenpå igen.
    Det er herligt hvor det myldrer op i haverne nu. Jo du kan tro jeg skal i haven i weekenden. God haveweekend til dig.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette. Det er skønt igen at have hund, en så ubetinget kærlighed, skal man lede langt efter, og det har været et savn i den periode hvor vi ikke har haft hund. Jeg er stadig overrasket over hvor nemt hun er faldet til og hvordan hun tuller stille sammen med os. Tusinde tak for din hilsen til Jens, ja det har været en lang omgang hvor der ikke har været megen energi, så er det jo godt vi har hinanden og kan hjælpes ad til tider, hvor det er muligt. Jeg håber du har fået ordnet mere i din have, kan næsten forestille mig hvor mange løgvækster der kommer op hos dig, det må være rene blomster vitaminer af den bedste slags :-) Hilsen herfra til jer begge. Kærligst Merete

      Slet
  2. Tillykke med Nala, hun ser bestemt ud til at være godt tilfreds med at skulle bo hos jer. Øv da med sygdom i huset, det tærer på energien hos alle.
    God forårsweekend til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Rita. Tak for din hilsen, ja det er så nemt og skønt endelig at have hund igen, dejligt. Rigtig god weekend til dig og hundene... Fine tilbud du har lagt ud på facebook her på det sidste... Glæder mig til at se butikken senere på året :-) Kærligst Merete

      Slet
  3. Dejlig med en hund igen, tillykke med det, det er skønt at have en hund med rundt, når man går tur eller i haven. Nu ligger påsken jo sent i år, så påskeliljerne blomstrer helt sikkert inden påske, men selv i betragtning af, hvor tidligt påsken lå sidste år, vil de springe ud før da. Påsken var nemlig 24. marts, så længe tror jeg ikke, de venter - med mindre vi får frostnætter igen, det gør vi ikke :)
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth. En kilde af visdom ser man hos dig, tak for de kloge ord, må din forudsigelse holde ved i forhold til frosten... Det er også en af fordelene ved at have en blog, det ses ved tilbage kig hvornår de forskellige blomster kom frem året før... :-)God have weekend til dig og Bent. Kærligst Merete

      Slet
  4. Dejligste ansigt hun har din mye hund. Man kan se glæden lyser ud af hende. 🐕

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eva. Jeg er så glad for den hund, og min familie er alle mindst lige så pjattede med hende, sjælden har en hund fået så mange klap og er blevet så nusset som Nala, men hun fortjener det :-)Kærligst Merete

      Slet
  5. Til lykke med Nala! Hun ser både sød og glad ud :-) Det er næsten ikke til at undvære hund når man har vænnet sig til at have en (eller flere som hos os ;-).
    Ja, det er skønt at foråret er kommet. Lyset giver energi!
    God weekend!
    Forårshilsner fra Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Nanna. Tak for dine ord. Hele min barndom har vi haft hund, så det har været meget tomt uden hund.... Utroligt så stærk vanen kan være, dine hund ser nu også dejlige ud :-)Det har været så dejligt med sol og det lune vejr i dag lørdag, men vi trænge også i den grad.. :-) Kærligst Merete

      Slet
  6. Tillykke med Nala, hvor er det dejligt at I har fået hinanden:-) Jeg håber at bondemanden er ved at være på toppen igen?
    Rigtig god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth. Tak :-) ja hun er højt elsket allerede.... Jens er ved at være frisk igen, nu bliver jeg ikke vækket af hans hoste længere, og trætheden fortager sig stille... Godt med have vejr og varme til de slappe kroppe.. Kærligst Merete

      Slet
  7. Hvor er hun lækker hende Nala :o) tillykke med hende. Hende kan man da kun blive forelsker i :o)
    Håber bonde manden er helt frisk igen. Dine påskeliljer er noget længere fremme end mine :o)
    det er en skøn tid og vejret er jo så skønt.
    Masser af hilsner fra Linda og Alma

    SvarSlet
  8. Kære Merete
    Kæmpe stort TILLYKKE med jeres hjerteknuser, hvor ser hun dejlig ud. Det er så dejligt og sjovt at have hund<3
    Sikke langt jeres påskeliljer er fremme
    Spændende med de nye projekter. Og godt at læse din bondemand er i bedring, det lyder som lidt af en omgang han har haft.
    Ha det godt
    Masser af forårshilsner:-))))
    Knus Anette

    SvarSlet