mandag den 23. januar 2017

Det flade land og markmandshuset.

Jeg bor i en flad del af Danmark og tæt ved vadehavet (ca. 10 km). Jeg ved det for enhver haveejer har en stor betydning hvordan jordens kvalitet i haven er, det afgør nemlig hvad der kan gro i jorden, og hvor godt det gror. Vores jord ved gården er god muldvarpe jord, dvs. løst og nemt at grave i og til den sandede side.. Længere ude bag ved digerne ligner det ler og kaldes klæg. Min bondemand siger, at klæg kun kan pløjes få dage i året, så fast og tungt er den slags jord.
 
 
Æ markmands hus.
Det lille hus blev bygget ca. 1809, og tjente i mange år, som opholdssted for den hyrde, som passede alle dyrene, som blev ført ud på den flade marsk for at afgræsse det hver forår. Hyrden boede der fra forår til efterår. På det tidspunkt var der ingen diger der beskyttede mod havet, så kom der en sommerstorm, måtte hyrden få samlet dyrene og passe på dem indtil 1918, hvor man byggede digerne, som er en 6,10 m. høj jordvold, som holder havet tilbage når det bliver storm og stormflod.  
 


 
Her er markmandshuset fra en lidt anderledes vinkel. Bemærk god muldvarpe jord! Det magiske ved dette lille hus er, at det er det eneste hus i marsken og det ses på lang afstand, og der er de smukkeste solnedgange og farver. Se ovenfor...
 
 
Ballum sluse med digerne i aftenlyset.

 
Da jeg vendte mig væk fra Markmandshuset ca. 100 meter væk, stod 4 rådyr og kiggede på mig, så her er lidt hvide ender..
 Når sommeren nærmer sig og det er en af de aftener, hvor det ikke blæser (det sker måske 5 gange på en sommer) Så hænder det, at familien tage madkurven med til markmands huset og spiser aftensmaden i solnedgangen og nyder det flade land. Dette indlæg er til ære for Frede :-)


16 kommentarer:

  1. Åh ja, hvem ville ikke gerne sidde der sådan en smuk aften med madkurven.
    Er det jeres hus, eller offentligt. Jeg tænkte straks på hvordan mon det ser ud indenfor, det lille hyggelige hus.
    Vi har så mange smukke steder i Danmark, med vidt forskellig natur.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette. Huset er offentligt og tilhører museum Søndejylland. Huset er af de grund tomt, men ja jeg får også billeder af hvordan det kunne indrettes. Du har helt ret i at vi er et lille land og trods det, så er naturen utrolig forskellig. Jeg håber I har det godt og trives alle :-) Kærligst Merete

      Slet
  2. Takker ærbødigst - hvor er det sødt af dig! Æ markmandshus er et af mine barndomsminder fra min fars egn. Jeg er dybt fascineret af marsken, men er gift med en bondemand fra den jyske højderyg, som slet ikke kan se det charmerende i det flade land. Suk. Da jeg et år boede i Norge - i en dal mellem fjeldene - kunne jeg blive helt desperat efter at se horisonten og bare se uendeligheder. Da var det godt at komme til fjelds - så var der da i det mindste lidt udsyn!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Frede. Vi har mere tilfælles.... Kan jeg læse ud af dine kommentarer. Efter et år i de franske alper og bjerge i hobetal, så er det noget af en forskel, at nu leve i det flade marsk land. Men jeg elske at kigge i horisonten og se langt, se solens vandring ved aftenstide.... Min bondemand vil gerne se marker og natur, men det der hav, det siger ham ikke særligt meget...Hvorimod jeg elsker at gå en tur langs vadehavet og se hvordan vandet enten "vandrer ud eller indad".. Dejligt du kiggede med. Kærligst Merete

      Slet
  3. Smukke billeder og fin historie fra det flade land. Da jeg er opvokset med at kunne se vand vil jeg helst bo tæt ved vandet, det gør jeg heldigvis. Bent er mere til skov, for han er opvokset i nærheden af en skov. Ja sådan er vi forskellige alle sammen, men vi finder ud af det.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth. En del af min barndom har også være i nærheden af vand, så det giver mig også en særlig ro, at gå en tur langs vandet. Men gåturen i skoven nu kan være lige så skøn en majdag, hvor bøgen lige er sprunget ud, der er faktisk ikke noget så dejligt... Hver ting til sin tid :-) Kærligst Merete

      Slet
  4. Jeg har kun været på din egn ganske få gange, så tak for billederne. Det er et helt specielt landskab.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Rita. Du skal være noget så velkommen, hvis turen gik her omkring. Men jeg tror nu først, at jeg kommer til dig.. Så bliver det interessant at se om jeg kan begrænsningens kunst (ha, ha, ha).. Så glæder jeg mig helt vildt til at møde 2 dejlige hunde :-) Kærligst Merete

      Slet
  5. Hvor er der SMUKT, og sikke en frihed der er i sådan et landskab. Det lille hus ligger der som et spændende punkt, jeg bliver også nysgerrig efter at se hvad der er derinde.
    Tak for flotte billeder fra "dit sted"
    Hi hi, vi har også muldvarpejord
    Kærlige hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette. Det trøster at høre andre også er udfordret med muldvarpe... Jeg synes godt nok det er træls arbejde, at skulle stille fælder og fange mange...... Men sådan er der så meget. Tak for din ros, du har kunnet se skønheden via mine billeder af dette sted, som fascinere mig så meget.. glæder mig til at jeg lige om så lidt skal se dit sted :-) Kærligst Merete

      Slet
  6. Huset kaldes også Misthusumhuset. Misthusum var en lille landsby, der lå på otte små kunstige høje i marsken sydvest for Skærbæk mellem Bredeå og Røgelstrømmen. Udgravninger viser, at landsbyen blev grundlagt i 1200-tallet. Misthusum blev adskillige gange ødelagt af stormflod, især stormfloden i 1634. Indbyggerne vendte dog hver gang tilbage og byggede landsbyens gårde op igen. I 1811 fraflyttede de sidste beboere omsider landsbyen, og de sidste gårde blev revet ned. Af nedbrydnings-materialer blev der bygget et lille hus på et af værfterne til brug for markmanden. Det var en lønnet hyrde, som om sommeren holdt øje med kvæget i Ballum Enge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Wil. Tak for din tilføjelse. Jeg undlod fakta, lod skønheden bestemme. Kunne naturligvis også have fortalt historien om den svorne vej og de 11 ryttere... Dejligt med et så historisk sted og en egn, som indeholder så mange fortællinger. Når vi har besøg kan jeg heller ikke lade være med, at vise frem og fortælle bare lidt af historierne. Kærligst Merete

      Slet
  7. Hvor er det smukke billeder fra din egn. Det lyder hyggeligt med en udflugt til markmandshuset - det må være helt specielt når det ikke blæser, helt derude i det flade land :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth. Du har fået det helt rigtig med, det blæser nemlig oftest temmelig meget her i nærheden af havet.... Men vi har nok vænnet os til at sådan er det. Mine pæoner har nogle somre stået smukke før de sprang ud, så kom det lige til at blæse lidt, og så var den blomstring ovre.... Men det er vilkårene her. Bonden nægter at have høje hække, som kunne give læ, men som hindrer udsyn til hele vejen, når han kommer på sine maskiner. Hvis jeg skal vælge så er sikkerheden også det vigtigst, så nogen gange lykkede det i haven andre gange, må jeg sige PYT :-) Kærligst Merete

      Slet
  8. Hej Merete,hvor er det en smuk indlæg du har lavet. Jeg glædes dybt ind i sjælen hver gang nogen frehæver det smukke ved vores lille land. Markmandshuset er bare så smuk og tænk hvilke historie den kunne fortælle hvis det var muligt. Dejligt at opleve naturen og glædes derved. Hygge herfra og god weekend.

    SvarSlet
  9. Kære Leila. Tusinde tak for dine ord. Dejligt at høre, at du også synes det er værd, at kigge på landskaberne og deres historier i vores lille land, utroligt at det kan være så forskelligt.. Rigtig god weekend til dig, Kærligst Merete

    SvarSlet