mandag den 18. april 2016

En gammel traktor.

I går oprandt den store dag for vores yngste søn, konfirmation! Det blev en god dag med masser af sol og vind! Han blev fejret på behørig vis af alle vores gæster og fik et hav af gaver. Tak til dem der sendte telegrammer. Der blev endda tid til at gå ture i haven og kigge. Nogle fornøjede sig med at sidde lidt i lysthuset og nyde solen og alle blomsterne.
Det eneste vores konfirmand Andreas ønskede sig, var en gammel traktor!
 
 
Så her er den: en Fordson super major og 2 glade" drenge", der lige skulle prøve den først tur sammen :-) Smilet fortsatte resten af dagen. Han havde slet ikke gættet, at vi faktisk havde fundet en gammel traktor til ham! Temaet til denne konfirmation var af naturlige årsager traktor. 
 "New Holland" hedder det mærket vi har af traktorer på gården, men de er jo af nyere dato og fabrikat, så den unge mand bestemte vi skulle have lyseblå som farven ved bordet, lige som New Holland traktoren.
 
 
Her ses en New Holland traktor i mærket Bruder, det er lidt større legetøjs traktorer. Jeg havde tilstræbt at finde blå servietter, blå stearinlys. Min mor blå blomster, der skulle pynte de traktorer med vogne, som var bordpynten, det var ønsket fra konfirmanden. 
 
 
Her er en lidt anden version af traktor med vogn. Det trænede øje aner en lille rund blå ting på bordkortet, et blåt bolsje. 
 
 
Dem vidste konfirmanden så ikke lige noget om, da de var bestilt og betalt via internettet, men lidt overraskelser skulle der også være!
Blå bolsjer som der blev pyntet med på både bordkort, dekorationer, ved lysene og på traktoren.
 Dem kan man i øvrigt få rigtig mange forskellige af, hvis nogen bliver inspireret, og så smagte de noget så dejligt :-)
 
 
 

10 kommentarer:

  1. Tillykke til og med konfirmanden, flot bord I har pyntet til ham, men traktoren og de glade drenge :) løber af med sejren. Hjemme på gården hvor jeg er født, startede vi med en Fordson Major, så der var lige lidt nostalgi for mig. Godt at høre, at I havde en dejlig dag.
    Mojn og kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  2. Kære Lisbeth. Hvor er det dog en glæde for mig at høre, tak. At det giver mere end en form for glæde og nostalgi hos dig. Barndommens land, han har allerede været ud og pudse lidt på traktoren i dag. Jeg vil til din glæde prøve, at huske at sætte et billede ind, når traktoren er blevet fint malet af junior. Mojn herfra :-)

    SvarSlet
  3. Hvor er det et flot bord du har fået pyntet og sjovt med de blå bolsjer ... blev lige lidt lækkersulten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Rita. Hvor er det dejligt at høre:-) Det er da lige før du skal have tilsendt en smagsprøve, for de der bolsjer smager faktisk fantastisk :-)
      Hvis du sender adressen på facebook så sender jeg til jer :-) Kærligst Merete

      Slet
  4. Stort tillykke med drengen og til jer. Det er jo en stor dag og det er tydeligt at se at han virkelig er blevet fejret og det vil nok ikke være en dag som glemmes hverken af ham eller jer. Det er stort at få sin egen traktor specielt i den alder, spørg bare vores søn, han fik også en traktor da han var 15 - en blå gammel Ford 3000, som han derefter satte i stand.
    Det ser så fint ud med bordpynten og de traktoren med de blå blomster.

    Det bliver sikkert ren lykke for jeres dreng når han skal igang med male den :-)
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kirsten. Jeg tror du i den grad har ret i forhold til det med traktoren....Junior har endda valgt efterskole efter, at der var et værksted! Så ja jeg tror du har helt ret, den traktor bliver til mange dages glæde .... og der var lykke i både "faderens og sønnens" ansigter... Det blev en go dag :-) Kærligst Merete

      Slet
  5. Hej Merete! Stort og lidt forsinket TILLYKKE med jeres skønne knægt, så fedt med en traktor til ham, og et flot pyntet bord!
    Hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette. Tusinde tak, jeg tror at nogen gange skal vi vise vores børn, at drømmen kan lade sig gøre, og hvis man ønsker sig rigtig meget og arbejder hårdt for noget, så kan det også lade sig gøre :-) Kærligst Merete

      Slet
  6. Stort tillykke med kontirmanden. Hvor er det herligt at hans største ønske gik i opfyldelse. En gammel traktor, som har helt sikkert får stor glæde af, mon ikke den bliver både pudset og måske får ny maling hist og her.
    Min far har min farfars gamle traktor, som han har fået sat i stand, den er noget så fin. Jeg har sagt til min far at når han sælger gården og flytter til byen, må traktoren god bo hos os :-)
    Fine borde helt i konfirmandens ånd, god ide at lave bordekorationerne i vognene.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  7. Kære Anette. Tusinde tak for dine ord og historien med farfars traktor. Det har været sjovt og nostalgisk at vise traktoren frem, især at høre alle de herlige historier det har frembragt om "dengang jeg var barn". Konfirmanden er allerede i gang med at pudse og gøre traktoren fin. Selvom vi skal være så effektive her i det moderne landbrug, så er jeg også sikker på, at traktoren får lov til at blive og den ikke kommer væk herfra før vi gør. Et nysgerrigt spørgsmål ? Hvilken traktor er farfars traktor så :-) Kærligst Merete

    SvarSlet